Alle kan lære at elske oralsex, og blive god til at give det, også piger skal lære at nyde det
Oralsex er old news, mange har det som fast indslag før eller efter samlejet. Nogle giver ligefrem sexakten karakter efter, hvor god manden har været til at dykke ned.
Men der er stadig en del kvinder, som synes, det er det mest pinagtige i verden. Som ikke har det mindste imod at give et ham et blowjob, men som nærmest får panikangst, hvis manden vil gøre det samme for hende.
Tanker som lugter jeg dårligt, eller jeg burde komme nu, ødelægger fornøjelsen, og det kan virkelig være en fornøjelse, hvis man slår bekymringen ihjel og lader liderligheden leve.
Overdrivelse øger lysten
Alle de stemmer i hovedet, der siger, at man har for store kønslæber eller lugter sært, skal væk, så snart de opstår. Her kan kvinden hjælpe sig selv på vej ved at stønne og vippe underlivet op og ned, siger sexolog Vibeke Madsen.
I stedet for at koncentrere sig om hans oplevelse skal hun fokusere på sin egen og gerne overdrive lidt, fordi det er med til at øge lysten.
Oralsex er sanseligt, men hvis kvinden begynder at presse sig selv mod en orgasme af angst for, at han keder sig mellem hendes ben, glemmer hun at nyde det. Tænk i stedet, at det ikke er nødvendigt at komme, når man bliver slikket.
Hun skal elske sit underliv
I 60’erne begyndte den amerikanske orgasme guru Betty Dodson at undervise kvinder i at elske deres underliv med hud og hår. I dag, hvor vi nærmest er besat af renlighed og glatbarberinger, er der mere brug for hendes budskab end nogensinde før.
Man skal lære at elske sin fisse, den skal se ud, som den gør. Ikke noget med at skynde sig at skrubbe den ren lige før sex. Hvis det er for rent og sterilt, bedøver man kønsstoffet feromoner, og ens naturlige tiltrækningskraft bliver camoufleret, fortæller sexolog Vibeke Madsen.
Mænd kan gøre meget for at ændre kvindens indstilling til oralsex. Hvis han viser, at han er vild med at slikke hende, at han nyder det og kommer med begejstrede komplimenter, spreder hun gerne benene for ham.
Han skal vænne sig til det
Nogle kvinder siger nej, selv om de har lyst, de gør det af angst for, at han ikke bryder sig om det, derfor er mandens indstilling så vigtig. Vi skal kunne mærke og se, at han elsker det, siger sexolog Vibeke Madsen, som har følgende råd til de mænd, der ikke bryder sig om at dykke ned mellem en kvindes ben.
Se din frygt i øjnene, jo mere man gør det, desto mere vil man holde af det. Det handler om at vænne sig til det og gøre det en hel masse gange. Når man har haft fantastiske oplevelser med det, vil man have mere og forbinder kvindens lugt med sex. Hvis man slet ikke bryder sig om kvindens lugt fra starten, passer man bare ikke sammen, så må man prøve med en anden, siger sexolog Vibeke Madsen.









